Den ultimative guide til
Facadepuds & pudsning af vægge
Jeg har lavet denne guide til dig, der vil vide alt hvad der er at vide omkring facadepudsning og pudsning af vægge generelt. Skal du have pudset facaden på huset eller måske et par vægge indvendigt, kan du med fordel læse med her.
Rundt omkring i verden har pudsning af vægge været anvendt på utallige måder og med forhåndenværende materialer. Før i tiden blev der opført rigtig mange træhuse, hvilket udgjorde en langt større brandfare, og langt større krav til vedligeholdelsen.
På et tidligt tidspunkt fandt man ud af, at man ved påføring af pudslag gjorde bygningens fysiske egenskaber bedre. Herunder kan nævnes: Bedre vejrbestandig, mindre brandfare, gode egenskaber til at optage og afgive fugtighed, uden at det går ud over bygningens øvrige konstruktioner.
Facadepuds med minimal lagtykkelse
Ved facadepuds med minimal lagtykkelse skelnes der mellem vandskuring, sækkeskuring, filtsning og kalkning. Forskellen ligger i, at der bruges forskellige redskaber til bearbejdning af den påførte mørtel / filts. Redskaberne efterlader forskellige overflader.
Den bedste årstid for facadepudsning er foråret, hvor luftfugtigheden er forholdsvis høj. Da er risikoen for udtrækning af salte mindst og betingelserne for hærdningen er bedst.
Der bør ikke facadepudses i kraftigt solskin eller i regnvejr. Om vinteren bør facaderenovering kun finde sted under afdækning, der ikke må fjernes, før afbinding at mørtlen har fundet sted.
Underlaget
Det er vigtigt, at udvendigt murværk, der skal tyndpudses, udføres som blankt murværk, hvor fugen er plan med stenene (skrabefuge). Murværket skal udføres i henhold til dansk håndværksskik. Spring i lagtykkelsen af det mørtellag, der påføres, kan være årsag til, at der dannes revner i facaden og pudsen falder af.
Sten til murværk, der skal facadepudses, skal have så lille saltindhold som muligt. De blødstrøgne mursten er bedst at vandskure og filtse. Klinkebrændte eller andre meget svagt sugende mursten kan være vanskelige at facadepudse, da der vil være ekstra tørretid.
Når der skal vælges mursten til udvendig murværk, der senere hen skal tyndpudses, filtses, sækkeskures eller vandskures, er det en god ide at informere teglværket omkring hver skal bruges til. Det gør de at bedre kan vejlede dig omkring hvilke mursten er der er bedst egnede til formålet.
Forvanding af facaden inden facadepuds
Underlaget skal altid forvandes, men der er ikke nogle bestemte regler for, hvor kraftigt og hvor længe der skal forvandes. Det kommer an på luftens temperatur, fugtighed, vindforhold, mørtentypen og underlagets evne til at suge.
Formålet med at vande er at nedsætte, men ikke at ophæve sugeevnen i underlaget. Hvis underlaget suger for kraftigt, vil det suge vandet ud af mørtlen så hurtigt at man ikke vil opnå den ønskede vedhæftning.
Et for fugtigt underlag kan også give en dårlig vedhæftning, da sugeevnen er for lille. Efter vanding kan der facadepudses, når facaden her fordampet / absorberet så meget vand, at det yderste lag er svagt sugende.
Påføring af mørtel
Mørtel bør ikke påføres umiddelbart efter opførelsen, fordi murværket først skal være udtørret. Afbindingen af kalken i mørtlen sker først, når fugtighedsprocenten i murværket er under 7. Ved fornuftig afdækning under opførelsen reduceres den tid, det tager murværket at tørre.
Generelt er vedhæftningen bedst, når mørtlen kastes på, med ved disse tynde overfladebehandlinger, kan mørtlen også trækkes på med et stålbræt. Derefter fjernes det yderste lag med en diagonal bevægelse med stålbrættet eller en murerske.
Vandskuring
Vandskuring er et lag mørtel / filts der påføres på facaden i et så tyndt lag som muligt (1-2 mm.). Herefter afstødes det overskydende mørtel med et stålbræt eller en murerske. Væggene skures med en våd mursten, deraf navnet vandskuring. Stenene skal med jævne mellemrum dyppes i vand. Herved bearbejdes overfladen, og eventuelle fremspring i stenene stødes af.
Den færdige overflade fremstår efter vandskuringen mere jævn og kun med tidligere ujævnheder udfyldt med mørtel. Flest mulige murstensflader fremstår uden mørtellag og kun med en antydning af bindemiddel. Eventuelle løstsiddende sandkorn kan fejes af facaden med en kalkkost.
Vandskuring og filtsning bliver rigtig tit forvekslet med hinanden. Vandskuring giver et mere groft udtryk hvor man stenene bliver mere synlige end ved filtsning.
Filtsning
Mørtellaget påføres i et så tyndt lag som muligt med et stålbræt. Herefter afstødes den overskydende mørtel med et stålbræt eller med en murerske. Overfladen behandles med et filtsebræt eller en gul vaskesvamp i roterende bevægelser. Et filtsebræt er beklædt med skumgummi.
Den færdige overflade fremstår efter filtsningen mere jævn og med tidligere ujævnheder udfyldt med mørtel. Murstenene vil være dækket men man kan skimte fugerne gennem.
Filtsning er den mest anvendte form for facadepuds.
Sækkeskuring
Mørtellaget påføres så tyndt et lag som muligt med et stålbræt. Herefter afstødes den overflødige mørtel med stålbrættet eller med en murerske. Overfladen bearbejdes med sækkelærred, deraf navnet sækkeskuring.
Den færdige overflade fremstår efter behandlingen jævn. Den overvejende del af mustensfladerne fremstår uden mørteldækning og kun med en antydning af bindemiddel. Eventuelle løstsiddende sandkorn kan fjernes med en kost når overfladen er helt tør.
Der er langt imellem kunder, der vælger sækkeskuring som facadepuds.
Kalkning
Forudsætning for en holdbar kalkning er, at underlaget er velafrenset og ensartet sugende. Det bedste underlag er blødstrøgne mursten, især røde, samt kalkpuds eller puds tilsat hydraulisk kalk. Kalk-cementbaseret puds kan også kalkes, hvis ikke cement indholdet er for stort.
Hvis underlaget består af et gammelt, ofte repareret puds, er det en god ide at forvande grundigt med kalkvand, eller med en tynd kalkmælk, mest på de sugende områder. Herefter forvanding med haveslange med spreder, og forbehandling med kalkvand, evt. med en sprøjte.
Sandkalkning
Som første behandling anbefales sandkalk, der består af kalkmælk tilsat kvartsmel eller marmormel i kornstørrelse 0 – 0.2 mm. Ved sandkalkning er det meget vigtigt, at der røres ustandseligt i spanden, da sandet bundfælder.
Ligeledes kalkes vådt i vådt til at naturligt skel i facaden. Såfremt sandkalken viser tilbøjelig til for hurtig udtørring, bør den eftervandes, helst med kalkvand fra sprøjte.
Hvidkalkning
Det anbefales at oprøre kalkmælken flere dagen forinden. Langtidslæsket kulekalk (3-5 år) sammenpiskes med 5 dele vand. Blandingen henstår, til den er bundfaldet. Den øverste del er carboniseret kalk fjernes forsigtigt. Den klare væske kan fjernes op til 5 gange, så har man kalkvand til forbehandling.
Kalkning af huset må ikke ske i direkte solskin, da kalkning “vådt i vådt” derved vanskeliggøres på grund af den hurtige udtørring. Ved stærkt sugende bund bør der anvendes en tyndere kalkmælk – f.eks 1 del kalkdej til 8 dele kalkvand. Kalken skal være helt afbundet, før næste lag påføres (efter 1 døgn).
Alle strygninger påføres med hårkost, hel- eller halvanstryger og afsluttes med runde bevægelser. Normalt er 2-3 gange strygning nok til fuld dækning, men det kan godt svinge lidt fra hus til hus.
Kalken afsluttes med påføring af kalkvand fra sprøjte.
Farvet kalkning
Til farvet kalkning må kun benyttes kalkægte og lysægte farvestoffer, f.eks jordfarverne, der er af mineralske, uorganisk oprindelse. Hertil kommer kulstof, carbon og ultramarin. Sidstnævnte er dog ikke kalkægte og giver samtidig hydrauliske egenskaber, så den skal anvendes samme dag, den oprøres.
Da farver fra samme leverandør og producent kan variere meget fra sending til sending, anbefales det er indkøbe og blande alt farvepulver, så der er nok til hele arbejdet.
Pudsning af hus - de 3 trin
Når man skal pudse et hus om det er ind eller udvendigt kræver det i langt de fleste tilfælde fælde at man følger disse 3 steps.
Udkast
Udkast skal først og fremmest sikre den mest optimale vedhæftning mellem pudsen og underlaget. Dernæst skal der regulere sugningen, isæt for stærkt sugende underlag som gasbeton, og fra ikke sugende underlag som f.eks beton. Reguleringen vedrører også uensartethed i underlagets sugeevne, f.eks. forskel mellem murstens og murmørtels sugning eller forskel fra sten til sten i samme mur. Er underlaget af et svagt materiale, kan grundingslaget måske forstærke dets overflade.
På ydervægge i egne med hårdt klima danner udkast den inderste og meget vigtige barriere mod slagregn.
Grovpuds
Grovpuds har som hovedopgave at udfylde underlagets fordybninger og gøre fladen plan i log og stok. Grovpudslaget bliver derfor næsten altid langt det tykkeste lag af de tre og får dermed hovedparten af ansvaret for væggenes beskyttelse mod alle påvirkninger.
Grovpudsen skal sammen med udkasten regulere afsugninen fra slutpuds, således at der opnås en ensartet struktur og farve.
Udkast og grovpudsen danner sammen det man kalder for underpuds.
Finpuds
Slutpuds, finpuds eller tyndpuds er det sidste lag, og da dets anbringelse derfor er den afsluttende behandling af væggen eller loftet, må behandlingen udføres således, at den resulterende overflade tilfredsstiller kravene om jævnhed, struktur, glans og farve.
Skal der males, tapetseres eller opsættes fliser, medfører dette desuden bestemte krav til bl.a. sugeevne. I alle tilfælde gælder det, at slutpudsen skal være stærk nok til at tåle de forekommende påvirkninger enten alene eller sammen med underpudsen.
Pudsning af gasbeton huse med net
Et gasbetonhus skal altid have netpuds, for at være sikker på at facaden ikke revner indenfor ganske kort tid. Inden man kan begynde at netpudse gasbeton, skal man gå facaden grundigt efter.
Alle skader skal udbedres, såsom sætningsrevner. Det er også vigtigt at sikre sig at facaden er fri for alger, løs puds og maling. Hvis der er algevækst på facaden skal dette afrenses, det samme gælder slibning af facaden for maling.
Det gør man for at sikre sig at man får et langtidsholdbart resultat, med maksimal vedhæftning. Når facaden er klar til netpuds skal man forvande så gasbetonen ikke er så stærkt sugende. Og så er facaden ellers klar til at få det første lag facadepuds, nemlig grundpudsen.
I grundpudsen ilægges et tynd net, der fungerer som en slags armering, heraf navnet netpuds. Her er det vigtigt at man er omhyggelig med at få nettet placeret i den yderste tredjedel af grundpudsen og at der minimum er 50 mm. overlap alle steder. Et par dage efter når det har fået lov til at tørre, er facaden klar til det sidste lag facadepuds, altså tyndpuds eller filtsning.
Pudsning af lecablokke
Pudsning af lecablokke og murværk af lecablokke bør altid tætnes mod regn, vind, utilsigtet ventilation og lydgennemgang. Udvendigt bør vægge, der er udsat for regn, tætnes med en vandafvisende, men diffusionsåben facadepuds eller med regntæt facadepuds.
For at forebygge synlige aftegninger af fugtsugende mørtelfuger efter slagregn, kan puds- og berapningsmørtlen tilsættes et hydrofobringsmiddel. Indvendigt tætnes væggene helt ned til gulvbetonen. En berapning med et dækkende lag på 2- 3 mm tykt lag. Her vil cementmørtel f.eks C 100/400 være tilstrækkeligt.
Udvendig pudsning af vægge i leca
Før manuel facadepudsning, udkastet væggen med cementmørtel C 100/400, ⅓ cement og ⅔ skarpt sand. Efter afstødning, når udkast er tilstrækkeligt afbundet, pudses der med kalkcementmørtel KC 50/50/700.
Stærkere facadepuds revner nemmere og bør kun anvendes, hvor det er nødvendigt f.eks. på grund af slid eller miljøforhold. Det anbefales at anvende velgraderet eller tørmørtel. Pudsningen bør ske på fugtig underlag og holdesfugtig i nogle døgn, hvor den skærmes mod udtørring af sol og vind.
Til maskinel pudsning og maskinberapning anvendes særligt passende mørtel med egenskaber, der ikke er ringere end de til manuel udførelse omtalte mørtel, også med hensyn til slagregnsbeskyttelse.
Indvendig pudsning af vægge i leca
Til manuel pudsning udkastes væggene først med cementmørtel C 100/400, ⅓ cement og ⅔ skarpt sand. Efter afstødning, når udkastet er tilstrækkeligt afbundet, pudses der med kalkcementmørtel KC 50/50/700.
Skal der afsluttes med finpuds, udfører grovpudset af 7,7 % kalkmørtel, der påføres straks efter, udkastet er “stødt af”. Maskinpudsning udføres ofte i forbindelse med den udvendige behandling.
Gipspuds
Den grovporøse overflade på leceblokkene er velegnet til gipspudsning, både manuelt og med maskine. Ved at tilføje gipspulver til pudsen, reducerer man tørretiden.
Tyndpuds
En række fabriksblandede produkter er velegnet til leceblokke. Der er især fordelagtige, hvor opmuringen er sket så nøjagtig, at små lagtykkelser kan opnås. Tyndpuds kan give en god bund til maling, tapetsering og opsætning af filt.
Berapning
Berapning udføres kun indvendigt, og bruges til at udfylde ujævnheder i overfladen. Mørtellaget påføres så tyndt et lag som muligt med et stålbræt eller et trækbræt. Overfladen bearbejdes med en fugtet kalkkost i diagonale bevægelser.
Overfladen fremstår efter behandlingen udjævnet og dækker med et tyndt lag mørtel med spor fra kosten. Det giver et meget groft udtryk. Berapning er mest anvendt i kostalde, og aldrig som facaderenovering, da det jo kun er til indendørs.
Svumning
Svumning bruges kun indvendigt og ikke som behandling af murværk. Svumning er velegnet til at udjævne og lukke beton- og metaloverflader.
Det fungere også som et vedhæftningslag på metal eller på bagsiden et teglsten, når der f.eks sættes tagryg i mørtel. Det udføres med cementmørtel og påføres med en kost til fuld dækning.
